Få en oplevelse som hele verden mærker

Få en oplevelse som hele verden mærker

Billed300x200

Søndag 7. oktober hylder Røde Kors optimismen og inviterer borgerne i Roskilde til at sige JA til at gå ud og samle ind.

Indsamlingen foregår i tidsrummet fra kl. 11.00 – 14.00

Der venter borgerne i Roskilde en oplevelse, som hele verden mærker, hvis de siger JA til at samle ind for Røde Kors søndag 7. oktober.

Det bliver nemlig en gåtur, der vil ændre verden for en anden.

En del af pengene fra indsamlingen vil blandt andet gå til de mange familier i Syrien, der på syvende år lever med krigens rædsler. Det er svært at få maden til at slå til, og flere steder må mødre koge suppe på græs for at mætte deres børn.

Herhjemme vil nogle af de indsamlede midler gå til at sikre, at sygdomsramte hjemløse kan få en varm seng at sove i. I dag bliver mange hjemløse udskrevet direkte til gaden fra hospitalet. Røde Kors sørger for, at de i stedet for at sove på gaden kan få en seng at sove i, mens de samler kræfter til at komme ovenpå igen.

Men det bliver også en gåtur med mulighed for en masse sjove og gode oplevelser for indsamlerne.

Et JA til at samle ind 7. oktober kan for eksempel bruges til at tage børnene med og give dem perspektiv på verden. Eller til at tage en god ven under armen og blive opdaterede på hinandens liv undervejs. Og måske venter der en spændende overraskelse, når en fremmed åbner døren.

Meld dig som indsamler den 7 oktober 2018

SMS JA til 1290 eller gå ind på rødekors.dk/indsamler