Vågetjenesten i Roskilde har brug for dig

Vågetjenesten i Roskilde har brug for dig

Vågetjenesten, der er en stor og vigtig aktivitet under Røde Kors, har netop rundet 6 år i Roskilde.

Selvom der allerede er omkring 40 frivillige, har vi brug for flere hænder.

I Danmark dør omkring 5000 mennesker uden familie eller venner, hvert år. I Vågetjenesten giver frivillige medmenneskeligt nærvær til den døende i den sidste tid. Du skal kunne lytte berolige og vise omsorg.

Vågeopgaverne er ofte om natten, og vi har derfor særligt brug for frivillige, der er indstillet på at våge nogle timer om natten et par gange om måneden.

Mindst lige så vigtigt er det, at vi også har personer, der vil være med til at organisere opgaverne, passe telefonen, arrangere kurser og andre fællesaktiviteter for vågerne.

I Røde Kors har vi det princip, at ”ingen skal dø alene”, og som frivillig i Vågetjenesten, er du virkelig med til at gøre en stor forskel.

Jobbet i Vågetjenesten er frivilligt og ulønnet, og kræver ikke medlemskab af Røde Kors.

Har du lyst og mod til at være med, vil vi med glæde høre fra dig.

Kontakt
Aktivitetsleder Hanne Andersen tlf. 28 93 59 03 mail: hanne.andersen@webspeed.dk

Eller

Formand Anders W. Johansen tlf. 20 11 14 81 mail: anders@awj-roskilde.dk