Bliv besøgsven

Oplev glæden ved at være besøgsven

Har du overskud i livet? Kan du lide at gå en tur? Eller bare sludre over kaffen?

Så bliv besøgsven for et menneske, der er ensom og savner nogen at tale med! Som besøgsven vil du gøre en forskel, der kan mærkes! Du oplever, den glæde det giver dig ved at give dit selskab til et menneske, som du ikke kender.

Flere og flere borgere i Roskilde Kommune mangler én at tale med.
Ensomhed kan komme snigende ind af bagdøren og ramme os alle.
Samværet og det at have én at tale med eller lave ting sammen med, kan gøre en verden til forskel og være med til at bryde den onde cirkel.

Lige nu mangler Røde Kors Besøgstjeneste besøgsvenner.

Som frivillig skal du have lyst til at lytte, til at være en støtte og til at lave aktiviteter sammen med den person, du er besøgsven for. Det er vigtigt, at du er trofast og stabil, imødekommende og rummelig og kan afsætte et par timer hver uge.

Ud over meningsfyldt socialt arbejde, der også giver dig noget tilbage, tilbyder vi også mulighed for at deltage i relevante, spændende kurser.

Mærk glæden ved at gøre et andet menneske glad med et ugentligt besøg!

Vil du vide mere? - Så ring til en af vores aktivitetsledere Niels Nedergaard 91 16 97 73 eller Lajla Thomsbæk 91 16 97 94 eller skriv til Roskilde.besog@rodekors.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!