Smid tøjet Roskilde – det er guld værd!
Så er det igen tid til at gå garderoben efter i sømmene og donere dit brugte tøj til Røde Kors. Måske er det på tide at skille sig af med den paillet-kjole, du ikke har brugt siden forrige nytår? Eller de utallige single – sokker, der har mistet deres partner? Det koster kun en forårsoprydning i garderoben at være med, og dit brugte tøj hjælper mennesker, hvor der er allermest brug for det.
Når du afleverer dit brugte tøj til Røde Kors inden den 21. maj, Deltager du Danmarks største og sjoveste tøjindsamling og støt samtidig en god sag.
Røde Kors og TV2 er for tredje år i træk gået sammen om ”Smid Tøjet Danmark” kampagnen. Du kan følge kampagnen på TV 2 fra 14. maj, med en masse spændende tv-indslag.
I uge 20. får kendte danskere til opgave at designe outfits ud af Røde Kors’ genbrugstøj. De dyster mod hinanden, og vinderen, der findes i finaleprogrammet 21. maj, modtager en pengepræmie, som doneres til et udvalgt Røde Kors-projekt.
Du kan aflevere dit brugte tøj til Røde Kors hele året, men Smid Tøjet Danmark er en oplagt anledning til en grundig oprydning i klædeskabene og samtidig støtter du Røde Kors’ hjælpearbejde.
Røde Kors kan bruge alt tøj og tekstiler, der er rent og tørt. Også selvom det er hullet og slidt. Det tøj, som ikke kan sælges i butikken, bliver solgt til udlandet og bl.a. genanvendt som tekstilfibre.
Når du afleverer dit brugte tøj til Røde Kors, kan du være sikker på, at tøjet bliver til penge, som bruges til nødhjælp og socialt arbejde ude i verden og i Danmark.
I Roskilde kan du aflevere dit brugte tøj i Røde Kors butikken som er beliggende i Sankt Ols gade 24. Uden for åbningstiden kan du aflevere tøjet i Røde Kors containeren i ejendommens gård, indgang fra Dronning Margrethes vej. Eller i en af de andre containere i byen som du finder her.
Vi håber, at rigtig mange i Roskilde har lyst til at være med igen i år