RødeKors og Boblberg lancerer SnakSammen

RødeKors og Boblberg lancerer SnakSammen

Røde Kors har i samarbejde med Boblberg lanceret SnakSammen, som er en digital løsning, hvor mennesker kan møde en Røde Kors frivillig uden at mødes fysisk, men over video. Dette initiativ ønsker vi at sætte fokus på, særligt her i corona-krisen, hvor mange kan føle sig alene, ensomme og/eller isolerede. Derfor kommer her nogle praktiske oplysninger, hvis du ønsker ‘besøg’ eller bare ønsker at læse mere om vores nye digitale løsning.

– Hvad er SnakSammen❓
SnakSammen er en snak mellem to mennesker. En frivillig fra Røde Kors og dig. I kan snakke om alt: om fælles interesser, om dagens begivenheder og dagens nyheder.
Samtalerne varer 15-60 minutter og det er helt gratis.

– Hvordan fungerer det ❓
SnakSammen fungerer på den måde, at Røde Kors-frivillige stiller sig til rådighed for samtaler på tidspunkter, der passer ind deres egen kalender, og hvis der er nogen, der har lyst til en snak på det tidspunkt, kan de booke den frivillige. I sidder hver især hjemme hos jer selv, men I kan se hinanden på video, mens I snakker sammen. Helt uden at du skal installere besværlige programmer.

– Hvordan booker man besøg❓
Man kan booke ”besøg” på www.snaksammen.dk

📌 Sådan kommer du i gang
For at kunne bruge SnakSammen skal du have en nyere mobiltelefon, iPad/tablet eller computer med kamera.
– 1. Åbn dit Internet-program, og gå ind på SnakSammen.dk
– 2. Tryk på ”Kom i gang her” og opret dig som bruger.
– 3. Nu kan du aftale en snak.

📌 Aftal en snak
1. Vælg, hvilken dato, du vil have en snak.
2. Skriv dit mobilnummer, hvis du ønsker at modtage en sms 5 minutter før samtalen
3. Vælg en tid på listen og tryk på knappen ”Book tid”.
4. Du har nu aftalt en tid.

📌 Sådan starter du samtalen
Du modtager en besked via e-mail og/eller sms 5 minutter før jeres samtale starter.
1. Klik på linket i mailen eller sms’en.
2. Nu åbnes et samtalevindue. Tryk på ”Klik for at snakke”, når du er klar.
3. Tillad at Boblberg.dk må få adgang til din mikrofon og kamera.
4. Nu er samtalen i gang.
Du kan også starte samtalen på SnakSammen.dk ved at trykke på ”Start” ud for din kommende samtale

Vi ved, at der særligt i denne corona-situation, en del mennesker derude, som føler sig isolerede eller ensomme, så tøv ikke med at aftale en snak med en af vores frivillige, hvis du har brug for det.

Kender du nogen dette kunne have interesse for, så tøv ej heller med at sprede budskabet om denne digitale løsning eller del opslaget. Der sidder en Røde Kors frivillig klar til at snakke med dem der har brug for det