Røde Kors mangler indsamlere i Roskilde

Røde Kors mangler indsamlere i Roskilde, når frivillige fra hele landet går på gaden til fordel for udsatte mennesker verden over søndag den 1. oktober.
Har du mulighed for at afsætte et par timer til en søndagsgåtur, og gør en forskel for udsatte mennesker verden over?
Når man samler ind, er det ikke kun en mulighed for at gøre en forskel. Der er også en god mulighed for at give sine børn perspektiv på verden omkring dem, få kvalitetstid i det fri med en god ven, eller gå gennem byen med sine bedsteforældre.
Pengene fra årets Røde Kors-indsamling i år går blandt andet til ukrainske børn og deres familier, som mærker krigens rædsler, og katastroferamte børn i Yemen og Afghanistan, der har desperat brug for mad, vand og akut lægehjælp.
I Danmark går pengene til blandt andet udsatte familie, der kæmper med svære livssituationer og en trængt økonomi. Mange børn oplever at stå udenfor fællesskabet, fordi der ikke er penge til fritidsaktiviteter og ferieminder.
Vil du være med til at gøre en forskel d. 1. oktober? Så kan du tilmelde dig som indsamler her https://www.rodekors.dk/indsamling eller telefon 7010 0000
Har du spørgsmål vedrørende indsamlingen er du velkommen til at kontakte indsamlingsleder Jørgen Nielsen på jornie@rodekors.dk eller telefon 2247 72282 (på hverdage helst efter klokken 15.00.)