Julehjælp

Julehjælp

Nu er der mulighed for at ansøge om julehjælp 2025

🎄 Julehjælp fra Røde Kors Roskilde – en håndsrækning til børnefamilier i juletiden

Hvert år uddeler Røde Kors Roskilde julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. Julehjælpen består af et gavekort på 900 kr., som kan bruges i Kvickly og SuperBrugsen – og er med til at skabe en mere tryg og glædelig jul.

🗓 Ansøgningen åbner den 3. november 2025

Med julehjælpen ønsker vi at give familier et tiltrængt lyspunkt i en presset hverdag. Den gør det muligt at købe god julemad, gaver og lidt ekstra hygge – ting, som mange tager for givet. Vi hjælper forældre med at få lidt mere overskud og giver børn mulighed for at opleve julens glæder på lige fod med deres kammerater. Ingen børn skal føle sig udenfor.

Juler er hjerternes fest

👨‍👩‍👧‍👦 Hvem kan søge?

Julehjælpen er målrettet børnefamilier i økonomisk vanskelige situationer. For at komme i betragtning skal familien:

• Have mindst ét hjemmeboende barn under 18 år

• Enten modtage kontanthjælp, førtidspension eller anden offentlig ydelse på tilsvarende niveau (dog ikke dagpenge)

• Eller have en samlet husstandsindkomst, der svarer til ovenstående

• Eller være ramt af andre forhold, der gør økonomien ekstra presset

Bemærk: Der kan kun søges én gang pr. husstand.

📍 Sådan søger du

Ansøgning foregår via link i perioden 3. november til og med 25. november 2025.

⏳ Alle ansøgninger vurderes lige

Vi ved, at mange familier har brug for hjælp – og at ventetiden kan være svær. Derfor er det vigtigt at understrege, at alle ansøgninger behandles ens, uanset hvornår de er sendt i perioden.

📬 Svar senest den 12. december

Alle ansøgere får svar senest den 12. december.