Vågetjenesten

Vågetjenesten giver ro og nærvær i livets sidste timer

Hvert år dør mange danskere uden nogen ved deres side. Siden 2013 har Røde Kors, Roskilde haft en Vågetjeneste med det formål, at INGEN skal dø alene.

Frivillige vågere giver nærvær og omsorg på sygehus, plejehjem eller i private hjem for døende. De sidder ved sengen, beroliger og skaber tryghed for både den døende og aflastning for de pårørende. Vågerne samarbejder med plejepersonalet, men indgår ikke i plejen af den døende. Den enkelte frivillige har tavshedspligt.

Medmenneskelig støtte ydes ved:

- At skabe ro og tryghed omkring den døende

- At trøste og berolige i den sidste tid

- At aflaste familie, der passer den døende

- At være til stede, hvis der ikke er pårørende

Både pårørende og plejepersonale kan kontakte Vågetjenesten.
Vågetjenesten vil vurdere behovet, og i samarbejde med plejepersonalet kan en vågning etableres.

Der tilbydes vågninger i Roskilde og Lejre kommune. Vågetjenesten kan benyttes hele døgnet, hele året. Da Vågetjenesten består af frivillige, kan der beklageligvis forekomme tidspunkter, hvor behovet ikke kan imødekommes fuldt ud. Det har vist sig, at især sene nattetimer kan være vanskelige at imødekomme.

Ved behov for vågning eller for at høre nærmere:

Vågetjenesten kan kontaktes alle dage mellem kl. 08.00 – 18.00.
Tlf. 2554 1201
E-mail : hanne.andersen@webspeed.dk