Besøgstjenesten
Besøgstjenesten er et af Røde Kors’ Røde Kors tilbud til mennesker, der savner socialt indhold i hverdagen.
Ensomhed kan ramme alle mennesker og på forskellige tidspunkter i livet. Det kan være mennesker, der mister deres ægtefælle og pludselig skal leve alene. Syge og mennesker med handicap, der har brug for hjælp til at indgå i sociale fællesskaber.
Derfor er besøgstjenesten et tilbud der søger at matche den enkeltes behov. Føler man sig ensom forringer det livskvaliteten.
En-til-en samværet mellem en besøgsven og en besøgsmodtager er kernen i besøgstjenesten. Besøgsvennerne bliver matchet med besøgsmodtagerne, så begge parter får glæde og udbytte af besøget.