VIL DU VÆRER BESØGSVEN

Vær med til at bryde ensomheden for mennesker, der er alene. Bliv besøgsven og spred glæde hos et andet menneske.

 

Hvad skal jeg lave som besøgsven?

Du tager på besøg hjemme hos et andet menneske, du lytter og er interesseret, så kommer samtalen af sig selv. Du skal være stabil, da du bliver ugens højdepunkt for et andet menneske, og det vil ingen gå glip af.

Hovedparten af besøgsmodtagerne er ældre mennesker, men i princippet kan alle, der føler sig ensomme, henvende sig til den lokale Røde Kors afdelings med ønsket om at få en besøgsven.

Hvad får jeg ud af at være besøgsven?

Du får godt samvær og nærvær med et andet menneske, som deler ud af sit livs historier.

Hvor lang tid skal jeg bruge?

Et besøg varer ca. 2 timer hver eller hver anden uge. Alle besøg er forskellige - ligesom alle mennesker er forskellige. Når et besøgsforhold er matchet og begyndt, sker fremtidige besøg efter aftale mellem besøgsmodtager og besøgsven – oftest en gang om ugen. Stille og roligt opbygges et venskab, tillid og nærvær til glæde for begge parter, og besøgsmodtagerne vil opleve, at deres besøgsven kommer af lyst.

Hvordan bliver jeg besøgsven?

Kontakt aktivitetsleder Lone Nordkamp Telefon  9116 9773 eller E-mail lonnor@rodekors.dk